Vi udvikler, producerer og markedsfører løsninger til fremstilling og konservering af fødevarer i lille skala - til brug i hjemmet, restauranter eller til undervisning.
 
           
Forside | Præsentation | Nye produkter | Nyheder | Produktforslag | Vilkår | Kontakt | Udstilling | Links | Bestil | Kurv
 
Din kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
Ristning af råkaffe i egen ovn
 

Ristning af råkaffe i egen ovn.

Det er let at riste kaffen i en ovn.  Følg nedenstående vejledning.  På 10 - 15 minutter har De  et særdeles velsmagende resultat

Letristet, mellemristet eller mørkristet??
I supermarkedet møder man betegnelserne, som kan være retningsgivende for den ristningsgrad, 
som De foretrækker. 
De første gange, der ristes i egen ovn, bør ristningen følges tæt, og notat om tidsforbrug og kaffesort/blanding anbefales.
Hvis kaffen er meget let ristet er de mange smagsnuancer ikke tilgængelige, og det endelige 
resultat bliver en lidt tynd kop kaffe. På den anden side kan bønnerne blive så mørkt ristet, at de 
næsten er forkullede, og resultatet er en udrikkelig kaffe.
 

Ristningsforløbet:
De rå kaffebønner "popper" 2 gange undervejs i ristningsforløbet.  Det første "pop" er meget 
tydeligt efter ca. 6-7 minutter. Det 2. "pop" lidt mindre udtalt, men man er ikke i tvivl. Kaffen er 
normalt mest velsmagende, hvis bønnerne har "poppet" 2 gange og har opnået en chokoladebrun 
farve med en anelse glans i overfladen.  "Popningen" resulterer i, at de ristede bønnerne fylder lidt mere end udgangspunktet.  
Ved kaffeindkøb følger detaljeret vejledning om kafferistning i egen ovn.

De skal bruge: 1. Forvarm ovnen. 2. Hæld råkaffen ud på pladen
- Ovn, som giver ensartet varme.
- God råkaffe.
- 1 stk. flad bageplade med lav kant.
- 1 stk. bageplade til at køle kaffen
Opvarm ovnen til 225 grader. Ovn- termometer kan eventuelt anvendes. NB: Der skal intet fedtstof på bagepladen. Brug ikke bagepapir.  
 3. Bred kaffen ud i 1 lag 4. Ind i den varme ovn 5. Kaffen rister i ca. 10-15 minutter
Bred kaffen ud i 1 lag på bagepladen.
Dette for at opnå så ensartet ristning som muligt.
Sæt pladen i den forvarmede ovn.  Alt efter hvilken kaffe De vælger,  tager det kaffen mellem 9 og 13  minutter at poppe 2. gang.
På grund af røg er det en god ide først  at åbne lågen, når kaffen er færdigristet.
"Poppene" ses tydeligt, når kaffen  ligger i 1 lag.
Se også på farven: Har kaffen samme farve som mørk chokolade, er den sandsynligvis færdig.  
6. Kaffen er færdig 7. Kaffen nedkøles 8. Så er kaffen klar
Ensartet farve som mørk chokolade. Kaffen skal herefter nedkøles hurtigt. De meget varme nyristede kaffebønner hældes over på en kold bageplade til afkøling.
Bred igen bønnerne ud  i 1 lag. Hvis  vejret tillader det, kan nedkølingen  foregå udendørs
Når kaffen er nedkølet til stuetemperatur, er den klar til at blive nydt  eller gemt.
Agnerne bliver ved kaffen. 
Dette betyder intet for den senere bearbejdning i kaffekværn og det  endelige smagsresultat.
9. Ristede bønner gemmes.


Resultatet af ristning i almindelig bageovn.
 

God fornøjelse

Hvis De vil anvende kaffen senere, er  her et tip til, hvordan kaffen gemmes
korrekt.
Smagen bevares bedst ved at lade  kaffen "sætte sig selv under tryk"
Kaffe udvikler ufarlige gasser, der i omkring 24 timer trænger ud af bøn nerne. Sammen med gasserne kommer også en del smagsstoffer ud. Hvis kaffen hældes i et hermetisk lukket syltetøjsglas, bliver smagsstofferne i højere grad inde i bønnerne, noget som
kan værdsættes de fterfølgende dage.
På denne måde kan kaffen gemmes i en uges tid.
Dansk Hjemmeproduktion v. Hjemmeproduktion ApS - Hygildvej 5 - Hygild - DK-7361 Ejstrupholm - Danmark
Tlf: (+45) 62 67 14 47 - info@hjemmeproduktion.dk